Fortsat udvikling

Løbende opgradering af websiten

Når websiten er færdigudviklet, kan den godt fungere i mange år fremover uden at blive opgraderet. Der kommer dog løbende nye opdateringer af WordPress, og de komponenter (plugins) der er anvendt. Opdateringerne giver mulighed for at anvende nye funktioner, og samtidig bedre grundlag for at undgå hacking af websiten. Risiko for angreb kan  løbende nedsættes ved at opgradere til nyeste versioner. For det meste kan diverse opgraderinger udføres automatisk uden at det påvirker selve websiten, men nogle gange når WordPress udfører større opgraderinger, kan komponenter (plugins) risikere ikke at virke under den nye WordPress version. I alle tilfælde bør man ved opgraderinger lave en backup af hele websiten, så der er mulighed for at “spole” tilbage til den version der virkede. Normalt vil plugins bliver opgraderet senere så de virker med den nyeste version af WordPress.

Vi tilbyder at varetage den løbende vedligeholdelse af websiten inkl. lagring af backup 6 gange om året i abonnement. Backup fremsendes på disk til opbevaring hos virksomheden/foreningen/institutionen. Tegnes der abonnement på vedligeholdelsen opnås tillige rabat på mindre forandringer og tilføjelser til websiten.

Opbygning af fotoarkiv og videooptagelse

Billeder har sammen med et godt skrevet budskab naturligt en større opmærksomhedsværdi, da der sendes flere indtryk til modtageren. Billederne skal selvfølgelig være relevante og forstålige. Vi opfordrer til at der opbygges et billedearkiv, som gør det muligt at udsende relevante meddelelser når de opstår. Tænk på at fotodække/videooptage firmabegivenheder, PR-aktiviteter, produktlanceringer m.m.
Vi tilbyder at varetage den løbende opbygning af fotoarkivet f.eks. gennem 6 fotosessioner om året eller videooptagelser ved relevante lejligheder. Få timer efter en videooptagelse kan den vises på selve websiten. Dette kan gøres i abonnement eller i form af klippekortordningen.

Udsendelse af e-nyhedsbreve med link til website.

De fleste kunder modtager gerne relevante og interessante e-nyhedsbreve. E-nyhedsbreve bliver interessante når de fremstår overskuelige (kort og præcist), informative og indbydende (godt billedemateriale). E-nyhedsbrevet kan opbygges, så det får samme layout som websiten, og gerne med links til uddybende information på selve websiten. På den måde skabes der synergi mellem e-nyhedsbrevet og website, og dermed øges brugen websiten. Det kræver dog at websiten løbende udbygges med relevante artikler, indlæg og tilbud.

Vi tilbyder at varetage den løbende udsendelse af e-nyhedsbreve på baggrund af nyhedsinput fra virksomheden 6 gange om året i abonnement eller i form af klippekortordningen.

Udbygning af websiten med relevante artikler, indlæg og billedemateriale.

Websitens dynamik er vigtig af 2 grunde. For det første fordi Google’s søgerobotter bliver mere opmærksom på websites der løbende udbygges og vedligeholdes (=>aktiv og interessant og må derfor være mere attraktiv for brugere), og for det andet fordi det alt andet lige skaber et større informationsmateriale for eksisterende og potentielle brugere af siten eller kunder i virksomheden. Artikler og indlæg med relevant billedemateriale er én måde at skabe dynamik på. Et fotoarkiv vil med stor fordel kunne anvendes til at forøge interessen i det skrevne indlæg.

Vi tilbyder at varetage den løbende udbygning med relevante artikler, indlæg med billedemateriale på baggrund af input fra virksomheden 6 gange om året i abonnement, eller i form af klippekortordningen.